Indholdsbeskrivelse
Formålet med undervisningen er at styrke elevernes almendannelse gennem tilegnelse og anvendelse af viden om litteratur,
sprog og medier. Gennem arbejdet med tekster, der varierer i tid, sted, genre og intention, bidrager faget til at udvikle
elevernes selv- og omverdensforståelse som led i den personlige og kulturelle identitetsdannelse.
Formålet med undervisningen er tillige at udvikle elevernes studiekompetence og understøtte deres mulighed for efterfølgende
at foretage et kvalificeret uddannelses- og karrierevalg. Gennem fordybelse i fagets stofområder og flerfaglige forløb, hvor
danskfaglige tilgange er relevante, bidrager undervisningen til at udvikle elevernes kreative og innovative kompetencer samt
bevidsthed om fagets identitet og anvendelsesmuligheder.
Gennem udvikling af kritisk-analytisk sans, refleksionsevne samt beherskelse af et sikkert sprogligt udtryk, er formålet endelig
at fremme elevernes muligheder for som medborgere at orientere sig og aktivt tage del i et demokratisk og globaliseret
samfund præget af digitalisering.
Omfang
H1: 80 lektioner (60 klokketimer) - Fordybelse 20 klokketimer
H2: 75 lektioner (55 klokketimer) - Fordybelse 20 klokketimer
H3: 55 lektioner (40 klokketimer) - Fordybelse 20 klokketimer
Litteratur
Omfang 1200 - 1400 sider. Der anvendes et bredt udvalg af lærebøger. Primært fra Systime.
Særlige fokus punkter
Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog
̶ mangfoldige litterære genrer
̶ billeder, film og øvrige multimodale tekster
̶ sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster, populærvidenskabelig formidling og erhvervsrelaterede tekster
̶ digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier
̶ danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
̶ mindst én folkevise og én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig,
Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom
Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
̶ mindst seks værker med genremæssig og historisk spredning, herunder mindst én roman og to øvrige skønlitterære værker
̶ svenske og norske tekster på originalsprog
̶ tekster med relevans for teknologisk dannelse
̶ oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng
̶ litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
̶ litteratur-, sprog- og mediehistorie.
Kernestoffet organiseres i sammenhængende forløb, og hvert forløb gives en titel. Der arbejdes med kernestoffet ud fra
litterære, sproglige og medieorienterede tilgange, som skønsmæssigt vægtes i forholdet 2:1:1.
Væsentligste arbejdsformer
Undervisningen tilrettelægges med vekslende arbejdsformer, der tilgodeser elevernes mulighed for fordybelse i fagets
stofområder og opfyldelse af de faglige mål.
Obligatoriske skriftlighedsforløb med fokus på sproglig udtryksfærdighed og træning i at skrive længere sammenhængende
tekster placeres over uddannelsens tre år. Her arbejdes der med begreber og metoder af betydning for såvel skriveprocessen
som det færdige produkt.
Som en del af undervisningen arbejdes der med at undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, herunder
innovative løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes.
Evaluering
Løbende evaluering:
De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes mundtlige og skriftlige standpunkt. Gennem forskellige
former for evaluering skal eleverne opnå en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i deres faglige standpunkt i forhold til
deres viden og kundskaber om litteratur, sprog og medier samt deres tekstanalytiske og tekstproduktive kompetencer. Der
inddrages desuden aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen.
Bedømmelse og karaktergivning:
Der gives adskilte karakterer for skriftlighed og mundtlighed.
Den skriftlige karakter er baseret på skriftlige aflevering lavet både som hjemmearbejde og som skriveøvelser i timerne.
Den mundtlige karakter er baseret på aktiv deltagelse i timerne, demonstration af tekstforståelse og evne til fortolkning og perspektivering, samt beherskelse af fagsproget. Når der gives standpunktskarakter, er det kvaliteten af elevens deltagelse og ikke kvantiteten, der afgør den endelige karakter.
12-tallet (opfyldelse af kriterierne med få uvæsentlige mangler):
Eleven deltager aktivt, og stiller relevante spørgsmål og giver oftest rigtige svar. Eleven viser stor forståelse for det faglige indhold. Eleven forholder sig selvstændigt og kritisk til stoffet og kan selv prioritere og udvælge relevant stof. Eleven skriver og formulerer sig overvejende korrekt med få eller ingen sproglige fejl.
02-tallet:
Eleven deltager i timerne og stiller spørgsmål til det, eleven ikke forstår. Eleven svarer usikkert på spørgsmål og ikke altid relevant. Tekstforståelse er mangelfuld - ofte udelukkende på et konkret plan uden blik for for dybere læsninger og fortolkninger. Eleven er med i diskussioner og gruppearbejde, men yder minimalt til besvarelser af opgaver. Eleven skriver og formulerer sig forståeligt, men med en del sproglige fejl.
Eksamen
Der afholdes en skriftlig prøve og en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve:
Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt.
Prøvens varighed er fem timer.
Den mundtlige prøve:
Mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et tilhørende ukendt tekstmateriale, der samlet ikke må overstige fem
normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum) eller 12 min. afspillet tekst.
Den enkelte opgave har udgangspunkt i et gennemgået forløb, jf. pkt. 2.2. Titlen på forløbet angives sammen med oplysninger
om det ukendte tekstmateriale og en opgaveinstruks i overensstemmelse med relevante faglige mål, jf. pkt. 2.1. Et
tekstmateriale må anvendes højst tre gange på samme hold. Opgaverne skal tilsammen dække kernestof og supplerende stof.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.
Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse og former sig videre som en faglig samtale mellem
eksaminand og eksaminator.
Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt.
2.1.
Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan:
̶ anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant
̶ besvare den stillede opgave med selvstændighed og dokumentation
̶ demonstrere sproglig korrekt, nuanceret og genrebevidst skriftlig fremstilling.
Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.
Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan:
̶ anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant
̶ fremlægge sin selvstændige besvarelse struktureret
̶ demonstrere sproglig korrekt, nuanceret og hensigtsmæssig mundtlig fremstilling.
Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.