Bygningsmaler Naturfag E masterfag - Planer

Introduktion til naturfag

Fagnummer, fagbetegnelse og niveau
10819 Naturfag E
Varighed
3 lektioner
Indhold
Her kan du finde oplysninger om hvorfor du skal have naturfag på bygningsmaleruddannelsen.
Du kan også finde oplysninger om hvilke mål du skal arbejde på at opnå i naturfag
Det er også planen at der herunder også ligger et link til en beskrivelse af bygningsmaleruddannelsen

Vand - fysiske og kemiske egenskaber

Fagnummer, fagbetegnelse og niveau
10819 Naturfag E
Varighed
7 lektioner
Indhold
Vand findes alle steder, enten som usynlig vanddamp, som væske eller nogen gange som is.
I byggeriet er vand årsag til fugtskader. Skimmelsvampe behøver fugtige overflader for at kunne vokse.
Du får her at vide hvorfor vand har en stor overfladespænding og hvorfor vand så nemt suges op i byggematerialer.
Du kommer også til at undersøge hvorfor dine malede overflader bliver kolde, når vand skal bruge energi for at kunne fordampe.

Uorganiske materialer

Fagnummer, fagbetegnelse og niveau
10819 Naturfag E
Varighed
21 lektioner
Indhold
Mange overflader i byggeriet er lavet af uorganiske materialer fx vægge af  beton og mursten og der findes mange produkter som malere arbejder med som er uorganiske fx kalk og gips.
Når du arbejder med materialerne er det muligt at forstå og huske hvad der er forskel på kalk og cement og hvorfor gipsplader kun kan anvendes indendørs i rum der ikke er fugtige.
Du kommer til at arbejde med fremstilling af kalk til byggeriet, fremstille gips ud fra røgrensning og svare på hvad der er bindemidlet i beton.

Organiske materialer

Fagnummer, fagbetegnelse og niveau
10819 Naturfag E
Varighed
7 lektioner
Indhold
I gamle dage blandede maleren selv sine malinger, i dag anvender du højteknologiske kemiske produkter som er skabt til bestemte behandlinger.
Mange malerprodukter er organiske materialer fx acrylplast og det er i dag muligt at kontrollere størrelsen på molekylerne i produkterne.
Du kommer til at lære om molekyler, så du bedre kan forstå og huske hvad der er forskellen på produkter med små molekyler og produkter med store molekyler. Små molekyler har bedre indtrængningsevne end store molekyler.

Materialer og grundstoffer

Fagnummer, fagbetegnelse og niveau
10819 Naturfag E
Varighed
15 lektioner
Indhold
Du skal som maler kunne skelne mellem forskellige materialer og produkter.
For at du kan det, er det nødvendigt at kende til hvordan disse materialer er opbygget.
I naturfag arbejder vi ud fra en forståelse af at grundstoffer og atomer er grundlaget for de forskellige materialer du skal arbejde med og de materialer du skal arbejde på.
Her lærer du om atomet, hvordan metalatomer hænger sammen til metaller fx bladguld og hvordan ikke-metalatomer hænger sammen til molekyler. Maling er fx opbygget at vand- og  acrylplast-molekyler.

2 Eksamens-dokumentationer

Fagnummer, fagbetegnelse og niveau
10819 Naturfag E
Varighed
17 lektioner
Indhold
Her skal du aflevere to renskrevne opgaver eller dokumentationer. Der bliver trukket lod til eksamen om hvilken dokumentation du skal eksamineres i.