EUX - HF - Teknik, Digital design & udvikling Masterfag - Planer

Introduktion og information om faget

Indholdsbeskrivelse
Identitet:
Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter/processer og forudsætningerne herfor. Faget omfatter
samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på, at teknisk og naturvidenskabelig viden integreres i
produktudvikling og fremstillingsproces og kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier.
Faget medvirker til at gøre uddannelsen virkelighedsnær og samtidsrelevant og er et af de fag, der er med til at konstituere
uddannelsens profil.
Faget omfatter anvendelse og innovativ udvikling af digitale produkter med vægt på det tekniske indhold, og hvordan det
positivt kan bidrage til vores samfund. I faget indgår procesforløb og produktfremstilling på et niveau, der afspejler
erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde. I teknikfaget sikres samspil med andre fag, såvel
fagene på gymnasialt niveau som fag fra erhvervsuddannelen. Store dele af teknikfaget gennemføres som problembaseret
projektarbejde, hvorigennem teori og praktisk arbejde i værksteder og laboratorier integreres.
Faget sikrer faglig fordybelse, selvstændigt arbejde, refleksion og anvendelse af projektbaserede metoder, når muligt byggende
videre på teknologifaget. Projektforløbene indebærer, at uddannelsens enkelte fag anvendes i en sammenhæng, der
kombinerer forskellig faglig viden på relevant måde.

Formål:
Teknikfaget bidrager til eux-forløbets overordnede formål, ved at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at
gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. Teknikfaget videreudvikler
evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til
anvendt videnskabelig viden. Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får erfaringer med at planlægge
og gennemføre selvstændige projekter, herunder at formidle større tekniske projektforløb mundtligt og skriftligt.
Der opnås viden og kundskaber samt almene og studieforberedende kompetencer gennem det selvstændige arbejde med den
projektmodel, der også anvendes i teknologifaget. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag i
projekter, der bidrager til at understøtte de øvrige fag i uddannelsen. Eleverne opnår faglig fordybelse gennem de fagspecifikke
emner bearbejdet i projektarbejdet.
Endelig er formålet, at eleverne skal kunne inddrage kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige, miljømæssige og
karrieremæssige aspekter i projektarbejdet.
Niveau og Periode
B-niveau, H2 & H3
Omfang
125 klokketimer fordelt på H2 & H3.
Litteratur
Digital Design og Udvikling – et teknikfag https://ddu.systime.dk/
et forventede omfang af fagligt stof er normalt svarende til 250-350 sider. Der skal indgå læsning af tekster på engelsk samt, når det er muligt, på andre fremmedsprog.
Særlige fokus punkter
1. Problembaseret læring (PBL)
2. Iterativ udviklingsproces
3. Projektarbejde.
Væsentligste arbejdsformer
Klassen vælger i fællesskab 1 nøgletema. Grupperne vælger 1 valgtema. Der skal arbejdes med begge temaer under projektet.

Nøgletemaer (30 pct.)
1. **Projektstyring:**
- Projektstyringsværktøjer
- Samarbejdsformer, rollefordeling og ansvarsområder i projektarbejdet
- Mødeafvikling, herunder virtuelle møder.

2. **Datasikkerhed:**
- Forståelse og beskyttelse af data og persondatasikkerhed
- Kryptering
- Digitale rettigheder.

3. **IT-værktøjer:**
- Arbejde i 2D og 3D miljø
- Anvendelse af og forståelse for digitale standarder.

4. **Interaktionsdesign:**
- Interface og brugervenlighed
- Designprincipper og digital kommunikation
- Multimedier og brugergrænseflader.

7. **Automatisering:**
- Automatisering baseret på (robot)teknologi, data og AI
- Optimering af arbejdsprocesser og arbejdsmiljø
- Styring af kommunikation og visuelt udtryk.

Valgtemaer (40 pct.)
1. **Datamodeller:**
- Database design og udvikling
- Definition og manipulation af databaser.

2. **Databehandling:**
- Indsamling, analyse og fortolkning af meget store datamængder
- Formål og risici
- Kunstig intelligens.

3. **Robotter:**
- Design og udvikling af robotter, herunder brug af komponenter og moduler, motorer og sensorer.

4. **Intelligente systemer:**
- Automatisering af rutiner
- Programmerbar styring
- Databehandling og AI.

5. **Spiludvikling:**
- Udvikling af spil fra idé over design til prototype, herunder valg af platforme, biblioteker samt spildynamik og mekanik.

6. **APP-udvikling:**
- Design og udvikling af applikationer med fokus på brugerbehov.

7. **3D-modellering og 3D-print:**
- Udvikling, design og print i 3D.

8. **Det virtuelle rum (VR):**
- Forståelse og skabelse af simuleret/digitaliseret virkelighed og de muligheder det giver.

9. **Information og kommunikation i 2D:**
- Forståelse og udvikling af kommunikation i trykte medier.

10. **Multimedie:**
- Kommunikation og design via lyd, lys, video, grafik og tekst.

11. **Brugergrænseflade-design, WEB:**
- Usability-design og usability-test i forbindelse med bruger-interaktion.


3.2. Arbejdsformer
Undervisningen gennemføres som projektbaseret undervisning støttet af emneundervisning. Undervisningen er praksisnær og
anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Eleverne arbejder med tekniske problemstillinger,
og der lægges lige vægt på teori og værksteds- og laboratoriearbejde. Den praktiske undervisning foregår på et niveau, der
afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for det valgte teknikfagsområde. Der indgår forsøg, demonstrationer,
fremstilling og materiale- og produktprøvning. Virksomheder inddrages i undervisningen, herunder gæstelærere,
industrimesser, projektsamarbejde eller besøg. Der arbejdes med mundtlig og skriftlig formidling, og der indgår skriftlige
arbejder i form af projektrapporter.
Afsluttende omfatter undervisningen et projekt, der danner udgangspunkt for projektprøven i faget. Projektet gennemføres som
gruppearbejde, medmindre helt særlige faglige eller pædagogiske hensyn gør sig gældende. Gruppens størrelse må maksimalt
være fire elever. Projektet gennemføres i en særlig projektperiode adskilt fra den almindelige undervisning i faget. I den sidste
uge af projektperioden gennemføres der normalt ikke anden undervisning. Projektperioden indeholder ca. 45 timers
undervisningstid inden for ca. fem uger. I projektperioden tilknyttes gruppen/eleven en projektvejleder.
Projektet udarbejdes inden for rammerne af projektoplæg stillet af skolen. Projektoplæggene skal være formuleret, så de
samlet dækker fagets kernestof og supplerende stof og beskriver, hvilket teknologisk eller teknisk problem der skal løses, samt
oplyser eventuelle specielle forhold, krav og forudsætninger vedrørende problemets løsning.
Gruppen/eleven vælger blandt oplæggene og udarbejder en projektbeskrivelse, der skal godkendes af skolens leder.
Projektbeskrivelsen godkendes, når den er fagligt og niveaumæssigt relevant, realistisk og kan gennemføres på et professionelt
grundlag inden for skolens rammer.
Afleveringstidspunktet skal normalt være senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse. På det fastsatte
afleveringstidspunkt afleverer gruppen/eleven en skriftlig rapport af et omfang svarende til 15 – 30 normalsider for en elev og
et tillæg svarende til 5 – 15 normalsider yderligere pr. elev i gruppen, og enten et praktisk udført produkt eller dokumentation
for et udført procesforløb. Begge dele er eksaminations- og bedømmelsesgrundlag. Elever, der samarbejder i en gruppe, har
fælles ansvar for det afleverede, uanset om skolens leder vælger at gennemføre den mundtlige del af prøven som individuel
prøve eller som gruppeprøve.

3.3. It
Eleven skal undervises, så han/hun er i stand til at begå sig digitalt.
Eleven skal kunne:
̶ arbejde med informationssøgning og dataopsamling: finde, anvende og vurdere kilder
̶ anvende data fra producenter i videst muligt omfang
̶ anvende digitale hjælpemidler til at skabe overblik over den valgte tekniske problemstilling
̶ dokumentere sit arbejde digitalt med eksempelvis tegninger, diagrammer, visualisering, beregning, audio- eller
videobehandling
̶ ved hjælp af digitale medier, demonstrere viden om egne læreprocesser og progression i refleksion over projektarbejdet
̶ reflektere over, hvordan IT-værktøjer kan anvendes til at understøtte udviklingsprocessen i et projekt
̶ kunne forklare, hvordan digitale arbejdsprocesser i en projektgruppe understøtter forskellige studietekniske processer såsom
vidensdeling, projektstyring, idégenerering, anvendelse af virtuelle møde, arbejde med digitale forums m.m.
̶ udvælge og anvende relevante digitale kommunikationsformer, herunder være introduceret til virtuelle mødeformer.
Evaluering
4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering
Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række projekter, som resulterer i et produkt med tilhørende projektrapport. I
projektperioden veksles der mellem forskellige former for evaluering af det færdige produkt og en procesorienteret evaluering. I
forbindelse med afslutningen af hver tema- eller projektperiode evalueres forløbet og elevernes præstationer. Evalueringen
gennemføres dels ved projektfremlæggelse med opponenter, dels gennem uddybende samtaler om, hvorledes præstationen
kan forbedres fremover. Evalueringen giver en individuel vurdering af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt i
forhold til den forventede udvikling og de faglige mål.
Arbejdet med det særskilte projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2., indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende
standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.

4.2. Prøveform
Der afholdes en projektprøve med skriftlig rapport, produkt/procesforløb og tilhørende mundtlig eksamination, som efter
skolens leders valg gennemføres som gruppeprøve eller som individuel prøve. Ved gruppeprøve tilrettelægges eksaminationen
sådan, at der sikres grundlag for en individuel bedømmelse af den enkelte eksaminand, jf. pkt. 4.3. Når faglige forhold gør det
nødvendigt, undtager skolens leder en eksaminand fra gruppeprøve. Projektoplæggene stilles af skolen, jf. pkt. 3.2. Før den
mundtlige del af prøven sender skolen et eksemplar af gruppens/eksaminandens rapport til censor. Eksaminator og censor
drøfter inden den mundtlige del af prøven, hvilke problemstillinger gruppen/eksaminanden skal uddybe.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med
op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.
Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet (skriftlig rapport og
praktisk udført produkt/dokumentation for procesforløb) suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med
udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del af prøven desuden en uddybende samtale, der kan omfatte relevante
emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af
projektet kan højst vare halvdelen af eksaminationstiden.

4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i
pkt. 2.1. Der lægges særlig vægt på:
Generelt
̶ evne til at arbejde problemorienteret
̶ evne til at kombinere teori og praktisk arbejde i et projekt
̶ perspektivering til relevante emner inden for teknikfaget.
Rapportens form og indhold
̶ bearbejdning af projektets problemstillinger
̶ planlægning og vurdering af projektforløbet
̶ dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder overskuelighed, sammenhæng, kildehenvisninger og teknisk
dokumentation
̶ fordybelsesgraden
̶ specificerede krav til produktet
̶ en fagligt begrundet argumentation for de foretagne valg.
Produktet/procesforløbet
̶ omhu og professionalisme ved fremstilling
̶ kvalitet i forhold til de opstillede krav
̶ argumentation for til- og fravalg.
Mundtlig eksamination
̶ den mundtlige præsentation af projektet
̶ redegørelse for de valgte løsninger
̶ demonstration af ejerskab i forhold til projektets indhold
̶ besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.
6
Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation, omfattende
den skriftlige rapport, det praktisk udførte produkt/procesforløb og den mundtlige eksamination.
Ved prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på eksaminandens evne til at:
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

4.4. Selvstuderende
Kursisten/den selvstuderende udarbejder projektet, som beskrevet i pkt. 3.2 og 4.2. Skolens leder udpeger en vejleder for den
enkelte kursist/selvstuderende. Kursisten/den selvstuderende modtager vejledning undervejs i forløbet. Skolens leder skal sikre,
at skolens laboratorier eller værksteder stilles til rådighed i fornødent omfang. Projektet indgår i bedømmelsen ved den
mundtlige prøve, jf. punkt 4.2. Bedømmelseskriterierne svarer til bedømmelseskriterierne i punkt. 4.3. i denne læreplan.
Eksamen
4.2.c Mundtlig prøve

Lærer og censor drøfter:
Inden den til projektet hørende mundtlige prøve sender skolen et eksemplar af rapporten
til censor. Dette bør ske i rimelig tid, ca. 4 uger før prøvens afholdelse. Læreren (projektvejlederen) kommenterer og retter rapporten (det til læreren udleverede eksemplar).
Inden prøven drøfter læreren (eksaminator) og censor, hvilke problemstillinger, eleven
skal uddybe under prøven. Det er vigtigt at anføre, at karakteren først bør drøftes efter den
mundtlige prøve.

Eleven fremlægger:
Om den mundtlige prøve anføres i læreplanen:
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Ved gruppeprøve kan eksaminationstiden pr. eksaminand forkortes med op til seks minutter. Der gives ingen forberedelsestid.
Den mundtlige del af prøven består af gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse
af projektet (skriftlig rapport og praktisk udført produkt/dokumentation for procesforløb)
suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Med udgangspunkt i projektet indeholder den mundtlige del af prøven desuden en uddybende samtale, der kan omfatte relevante
emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Gruppens/eksaminandens præsentation og fremlæggelse af projektet kan højst vare halvdelen af eksaminationstiden.
Til prøven medbringer gruppen/eksaminanden sit eget eksemplar af rapporten og eventuelt
en disposition til den mundtlige fremlæggelse af projektet. Der er ingen begrænsninger på
hvad gruppen/eksaminanden kan medbringe (PowerPoint præsentation, posters, lærebøger, tegninger m.v.).

Gruppefremlæggelse
Eksemplet er en tremandsgruppe med maksimalt reduceret fremlæggelsestid.
72 min eksamenstid kan disponeres som følger:
1. Ca. 12 min, hvor gruppen er ved sit produkt og præsenter/forsvarer det faglige indhold i
produktet.
2. Ca. 20 min, hvor hvert gruppemedlem mundtligt præsenter en del af det samlede projekt.
3. Ca. 30 min, hvor eksaminator og censor spørger ind til projektets indhold, samt stiller
uddybende spørgsmål i hele fagets kernestof og supplerende stof. Seancen bør have karakter af en samtale med eksaminanderne.
4. Ca. 10 min, til karaktervotering mellem eksaminator og censor.

Individuel fremlæggelse
30 min eksamenstid kan disponeres som følger:
1. Ca. 5 min, hvor eksaminanden er ved sit produkt og præsenter/forsvarer det faglige indhold i produktet.
2. Ca. 5-7 min, hvor eksaminanden mundtligt præsenter sit projekt
3. Ca. 15 min, hvor eksaminator og censor spørger ind til projektets indhold, samt stiller
uddybende spørgsmål i relevante emner i hele fagets kernestof og supplerende stof. Seancen bør have karakter af en samtale med eksaminanden.
4. Ca. 3 min, til karaktervotering mellem eksaminator og censor.

Bemærk, at når en eksaminand aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et
gruppefremstillet produkt, så må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i
prøvelokalet, før de selv er blevet eksamineret.

Ingen titel

0 planer