Lastvognsmekaniker-HF-1-MASTERFAG - Planer

Intro til forløbet

Varighed
3 lektioner
Indhold
I denne plan kan du finde praktiske oplysninger omkring dit skoleforløb. Så som lærings/uddannelses mål for perioden, fagplan for uddannelsen og div. praktiske link. Du kan også her finde link til Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til lastvognsmekaniker.

Lastvognsbremser 1. del, 21563

1. skoleperiode, rutineret niveau
Fag nr. 21563
Varighed
10 dage
Indhold

I dette fag skal du arbejde med lastvogns bremser på forvognen. Du er sikkert bekendt med at der findes to typer bremser som lastbilerne benytter i dag, nemlig trykluft/hydraulisk og trykluft/mekaniske. Du kommer til at arbejde med formål, funktion, udmåling og reparation, samt fysiske forhold inden for dette fagområde.

Derfor skal du i dette fag arbejde med:

  • Bremseventiler, samt fejlfinding af disse.
  • Hjulbremser, både tromle og skive bremser. Hvor der skal arbejdes med tilpasning af belægning, samt afdrejning af skiver.
  • Hydrauliske bremser, så som hoved cylinder, ALB ventil, hjulcylindre samt kalibre.
  • Afprøvning af bremser i rullefelt, samtfremregning af bremsekræfter, efter gældende regler.
  • ABS og EBS systemers følere og aktuatore.
  • Miljø og sikkerhed.

Tidsfordelingen vil være 1/3 i teori, og 2/3 i praktik.

Fysik for lastvognsmekanikere 1. del, 21553

1. skoleperiode, rutineret niveau
Fag nr. 21553
Varighed
2½ dage
Indhold

Her skal du arbejde med de fysiske begreber som de fleste skoleperioder indeholder. Der er emner i dette fag som er tværfagligt med bremser og styretøj, og vil du f.eks. opleve, at skulle arbejde med bremseberegninger eller andre sammenfald.
De vil sige at du kommer til at arbejde med bremsefysik, så som bremselængde ved forskellige hastigheder, fremregning af bremsepræstation og mekanisk og hydraulisk udveksling. Der er to opgave afleveringer.

Du skal også arbejde med emnerne:

  • SI systemet
  • Tryk og temperatur
  • Bremselængder
  • Moment og motorberegninger
  • El, Ohm’s lov og effekt loven

Disse oven stående emner vil på senere skoleperioder blive berørt igen, så der også her er en tværfaglig karakter.

Undervisningen og opgaveløsning foregår kun teoretisk, med hjælp af pc, internet og lærer.

Styretøj og undervogn, 21560

1. skoleperiode, rutineret niveau
Fag nr. 21560
Varighed
7½ dage
Indhold

I dette fag skal du arbejde med styretøj og undervogn. Du kommer til at arbejde med formål, funktion, udmåling og reparation, samt fysiske forhold inden for dette fagområde.
Derfor skal du i dette fag arbejde med:

  • Eftersyn på styretøj, affjedring og chassis.
  • Udmåling og reparation af styrebolte.
  • Kontrol og udskiftning af styrekugler.
  • Udmåling, kontrol og udskiftning af hjullejer.
  • Styretøjetøjsvinkler samt udmåling og justering af disse.
  • Dæk på lastbiler.
  • Sikkerhed, miljø og kunderådgivning.

Du skal arbejde med faget både teoretisk og praktisk.

Klimastyringssystemer 1. del, 21556

1. skoleperiode, rutineret niveau
Fag nr. 21556
Varighed
5 dage
Indhold
I dette element/fag skal du arbejde med service på air-con.  Du kommer til at arbejde med alt om, formål, funktion, udmåling og reparation, samt fysiske forhold inden for dette fagområde. Derfor skal du i dette element arbejde med lednings diagrammer, komponent lære, system forståelse, samt udmåling af systemet. I praktikken skal du arbejde med tømme/fylde station og diagnose computer.
Dette fag har samme fag nr. som køle,- og smøresystemer, så bedømmelsen bliver et gennemsnit af præstationen af disse 2 fagområder.
Du skal arbejde med faget både teoretisk og praktisk.
Tidsfordelingen vil være 1/3 i teori, og 2/3 i praktik.

Bedømmelse - Lastvognsbremser del 1, 21563

1. skoleperiode, rutineret niveau

Bedømmelseskriterier

Du kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre.
På dette niveau lægges vægt på din personlige kompetence til selvstændigt at sætte dig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne.

Indhold
Du kan i planerne nedenfor se, hvad der skal til, for at du kan få karakteren 2, 7 eller 12.

Afsluttende evaluering

Indhold
Her får du en mundtlig opsamling (i grupper eller enkeltvis) på hele skoleperiode 1. Du får udleveret målpinde for skoleperiode 2 og bliver gjort bekendt med de områder, du personligt skal have fokus på til det forløb.