Bygningsmaler Modul5 Masterfag - Planer

Intro

Fagnummer, fagbetegnelse og niveau
Modul 5 Avanceret niveau
Varighed
Introduktion varer 7 lektioner, modul 5 varer 4 uger
Indhold
Modul 5: Den tekniske, kreative og innovative maler
Varighed 140 timer

Modul 5 vil omfatte fagene Praktikum, Farvelære, tegning & æstetik, samt Teknikker & materialer

Modul 5, Den tekniske, kreative og innovative maler er en videreførelse fra GF2 og frem til Tema 5, hvor temaer, indhold og niveauer danner en helhedsorienteret sammenhæng.

For at kunne starte på modul 5, skal du senest 1 mdr. inden opstart på 3. fagklasse have afleveret dit praktikum. Dit praktikum er en arbejdsopgave du har deltaget på i praktikperioden mellem grundforløb og frem til 3. fagklasse.
Opgaven skal beskrive et stykke  malearbejde og skal tage udgangspunkt i så mange som muligt af de praktikmål fra Uddannelsesordningen der følger praktikumfaget.
Praktikum skal indeholde arbejdstegninger med mål, arbejdsbeskrivelser, billeder, udbudsmaterialer, video og andet relevant materiale der kan understøtte dig i dit arbejde med praktikum på skolen.

Målpindene i faget Praktikum henvender sig til forskellige fag og aktivitetsniveauet beskrives under de fag.

Valgfrit specialefag

Fagnummer, fagbetegnelse og niveau
15419, 15423, 15424 og 15425
Varighed
35 lektioner pr. fag
Indhold
Der skal vælges et af 4 fag beskrevet i nedenstående planer hvor indhold er beskrevet.

Farvelære, tegning og æstetik

Fagnummer, fagbetegnelse og niveau
15405 Avanceret niveau
Varighed
21 lektioner
Indhold

I løbet af undervisningen kommer du til at…

  • Anvende it tegne-/ farveprogrammer til kundeforlæg.
  • Udføre komplicerede farveefterligninger.
  • Udtrykke dig bevidst med farver ud fra farvernes psykologiske virkning.
  • Anvende en bevidst holdning til farvesætning af rum og omgivende miljø.
  • Tage hensyn til bygningers arkitektoniske og historiske særpræg.
  • Tage hensyn og bruge din viden om lys og dets påvirkning på omgivelserne.
  • Søge information om regler og love i forhold til lokalplaner, fredningsbestemmelser osv..

Indhold i undervisningen:
Du skal gennemføre en farveanalyse ud fra farvesætningen i forskellige rum og deres påvirkning i forhold til eksempelvis lys, mørke, kulde, varme osv.

Case:
Du skal opbygge en kabine fra bund til finish.
Du skal male din egen kabine ud fra nogle fastlagte rammer, hvor du bl.a. skal:
- Udarbejde en tidsplan for din arbejdsproces inden for angivet tidsramme.
- Optegning af opstalt/ kabine i Sketch Up programmet, medefterfølgende farveforslag inden for anviste stilperiode.
- Udarbejde 2 farveefterligninger hvor flere kulører indgår med hvid eller sort eller begge dele.
- male din kabine med nuancer og kulører indenfor anviste stilperiode/ kunstretning.
- Udfærdige en dekoration i kabinen indenfor anviste stilperiode/ kunstretning.
- Dokumentere dine anvendte kulører og nuancer i et NCS valørdiagram (farvecirkel og farvetrekant).


Læringsmål:
Du skal kunne anvende digitale tegne-/ farvesætningsprogrammer til at udføre 2D og 3D skitser i Sketch up for at fremvise farveforslag for kunder.
Du skal kunne udføre en farveefterligning med et indhold af flere kulører med udgangspunkt fra NCS.
Du vil blive introduceret til farvernes psykologiske virkning og heraf opnå en bevidst holdning til at kunne udtrykke dig med farver.Du vil kunne farvesætte et rum indenfor en given stilperiode/ kunstretning ud fra oplæg, billeder og informationssøgning som eksempelvis Rennæsance, Pop Art…
Du skal kunne søge og udvælge dekorative løsningsforslag indenfor givne stilperiode eller kunstretning i form af en dekoration.
Du skal kunne anvende din viden om lysets påvirkning i forhold til opfattelse af anvendte farver, overflader og materialer ud fra givne rum.

Teknikker og materialer

Fagnummer, fagbetegnelse og niveau
15400 Avanceret niveau
Varighed
21 lektioner
Indhold

Behandlingsopbygning af træfiberplader og metaloverflader.

  • Du skal kunne udføre en korrekt behandlingsopbygning ved overfladebehandling på metaloverflader som jern, kobber, zink m.fl.
  • Du kan benytte forskellige teknikker indenfor spartling, slibning, lakering og dekoration.
  • Du skal have lært at søge og vurdere hvilke informationer der er relevante til forskellige ud-/ indvendige træfiberplader og metaloverflader i form af sikkerheds- og tekniske datablade og benytte MBK og MBA.
  • Du skal kunne benytte MBK og MBA til at søge og vurdere hvilke relevante informationer i form af sikkerheds- og tekniske datablade, der skal anvendes til forskellige ud-/ indvendige træfiberplader og metaloverflader.
  • Du skal kunne udføre en korrekt behandlingsopbygning fra bund til finish på underlag som træfiberplader og gipsplader.
  • Du kan forbedre brugen af forskellige materialer og teknikker til at kunne lakere på nyt som tidligere behandlet træværk.
  • Du skal kunne anvende relevante prøvemetoder til at kvalitetskontrollere tidligere behandlede og nymalede overflader.
  • Du kan vejlede kunder ud fra given lufttemperatur og luftfugtighed hvilke forholdsregler kunden skal være opmærksom på i forbindelse med valg af produkt og behandlinger.
Målpinde

Praktikum

Fagnummer, fagbetegnelse og niveau
15418 Niveau Avanceret
Varighed
21 lektioner
Indhold

Du skal indsende relevant materiale til udarbejdelse af dit 3. praktikum på skolen.
Dit praktikum tager udgangspunkt i en opgave eller noget du har oplevet på arbejdspladsen/ virksomheden, som du skal arbejde videre med på skolen.

Dit arbejde med praktikum på skolen kan indeholde et eller flere af nedenstående områder indenfor:

  • Nye måder at planlægge arbejdsgange på, f.eks. ved at omstrukturere, indføre nye arbejdsgange, nye behandlingsopbygninger, tilbyde ny service osv..
  • Nye produkter, alternativer i miljø-certifiserede produkter
  • Forbedring af eksisterende produkter, materialer eller værktøjer.
  • Ny brug af it-teknologi
  • Udvikling af ideer til grøn malervirksomhed/grønt iværksætteri
Målpinde

Case

Fagnummer, fagbetegnelse og niveau
Casen omfatter fagnummer 15400 "teknikker og Materialer" og fagnummer 15405 "Farvelære, Tegning og Æstetik.
Varighed
68 lektioner
Indhold
Du skal selvstændigt opbygge en kabine fra ren bund til en finish, der tilsammen med et farveforlæg, farvedokumentation, farveefterligninger, og dekoration på bagvæggen, er salgbart.
Ydermere skal du arbejde på opbygningen af en spånplade.
Dette kræver at du fra strat af planlægger din tid realistisk og udnytter din tid effektivt.
Der kan forekomme hjemmearbejde om nødvendigt.
Målpinde