VVS Blikkenslager 9 HF1 Masterfag - Planer

Intro/Vejledninger

Fagnr. Fagbetegnelse og niveau
Introduktion til 1.hovedforløb
Indhold
Her bydes du velkommen til 1. hovedforløb.
Vi introducerer dig til dit forløb, hvad skal du forvente og hvad forventer vi af dig.
Her ligger der div. vejledninger f.eks. opsætning af printer.

Grundlæggende plade- og tagteknik

Fagnr. Fagbetegnelse og niveau
19354 Grundlæggende plade- og tagteknik - Rutineret
Varighed
5 dage
Indhold
Du skal opsætte tagrender, nedløb og inddækninger ved væg og taggennembrud.

Grundlæggende installationsteknik

Fagnr. Fagbetegnelse og niveau
19387 Grundlæggende installationsteknik - Rutineret
Varighed
27 dage
Indhold
Du skal montere varmeanlæg i mindre ejendomme, herunder vælge og anvende materialer efter fabrikantens anvisninger.
Du skal redegøre for opbygningen af traditionelle gas-, varmepumpe- og fjernvarmeanlæg med radiator, ventiler, pumper, ekspansionsbeholder og vejrkompenseringsanlæg i mindre ejendomme.
Du skal planlægge og montere vand- og afløbsinstallationer i mindre ejendomme.
Du skal servicere og reparere vand- og afløbsinstallationer samt overholde de særlige hygiejniske krav der er til arbejdet med drikkevand og sikring mod
tilbagestrømning.
Du skal planlægge loddeopgaver, tildanne emner, udføre blød- og hårdlodning og efterfølgende kontrol af samlingsmetoder i henhold til gældende standarder.
Du skal redegøre for fagets anvendte metaller, herunder deres egenskaber, sammensætning, styrke, påvirkninger ved varmebehandling, bearbejdningsevne og
korrosionsforhold.
Du skal redegøre for anvendte ikke-metalliske materialer, herunder behandling og bearbejdning af plast, gummi, bakelit, keramik, porcelæn, kompositmaterialer, olier, køle- og skærevæsker, materialer til pakning, tætning og fugning, smøring og køling
Du skal dokumentere eget arbejde og kan på grundlag af lovgivningen udarbejde drifts-, vedligeholds- og brugervejledninger. Du skal anvende brancherettede
kvalitetssikringssystemer.
Du skal tilrettelægge og anvende digitale værktøjer til at skrive, søge, designe og udvælge tekniske løsninger til de konkrete arbejdsopgaver samt kommunikere om de valgte tekniske løsninger.
Du skal anvende digitale værktøjer til løsning af følgende opgaveområder: Dimensionering, dokumentation, plan- og snittegning, isometrisk tegning og 3D-tegning.
Du skal overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer, herunder sikker håndtering af farlige stoffer og materialer, fx asbest og bly.
Du skal anvende bruger- og installationsvejledninger på dansk.

Teknisk projektstyring

Fagnr. Fagbetegnelse og niveau
19386 Teknisk projektstyring - Avanceret
Varighed
2 dage (ikke tidsangivet i den store grønne)
Indhold
Du skal forholde sig til din egen rolle og indflydelsesmuligheder på arbejdsmarkedet og den danske model ud fra viden om virksomheder og organisationer og deres rolle i det fagretslige system.

Klima og miljø

Fagnr. Fagbetegnelse og niveau
19356 Klima og miljø - Rutineret
Varighed
2 dage
Indhold
Du skal have viden om bæredygtighed i relation til blikkenslagerfaget og kan redegøre for materialers levetid, genanvendelighed og cirkulær økonomi.
Du skal have viden om farlige materialer og stoffer, fx asbest og eternit og korrekt håndtering af dem.

Svejsning og lodning

Fagnr. Fagbetegnelse og niveau
11828 Svejsning og lodning - Avanceret
Varighed
3 dage
Indhold
Du skal planlægge svejse- og loddeopgaver, tildanne emner, udføre manuel svejsning, termisk skæring eller lodning og efterfølgende kontrol af samlingsmetoder i henhold til gældende standarder.

Styring og regulering, blikkenslager

Fagnr. Fagbetegnelse og niveau
19359 Styring og regulering, blikkenslager - Rutineret
Varighed
3 dage
Indhold
Du skal foretage enkle el-tekniske beregninger, målinger og tilslutninger, herunder tilslutte komponenter i parallel- og serieforbindelser.
Du skal redegøre for hele den tekniske vvs- installation og de enkelte komponenter, fx blandesløjfer, varmeunits og vejrkompenseringssystemer.

Formstykker i tyndplade

Fagnr. Fagbetegnelse og niveau
19361 Formstykker i tyndplade - Avanceret
Varighed
8 dage
Indhold
Du skal opmåle, tegne og fremstille tyndpladeemner som firkantede og runde udluftningshætter, geringer, murkroner, sålbænke, kapsler skotrender, drueknæ, og svanehalse i materialet zink.
Du skal udføre kvalitetskontrol af de tildannende tyndpladeemner i henhold til gældende standarder.
Du skal overholde gældende regler og anvisninger om arbejdsmiljø ved udførelse af arbejdsprocesser og anvendelse af stoffer og materialer.